Hvad er energirenovering?

Med det stigende fokus på miljøet, og ikke mindst muligheden for at modtage energitilskud eller håndværkerfradrag, er energirenoveringer blevet enormt populære de seneste år – med god grund. For det giver mening og gavner både dig og miljøet på både kort og lang sigt.

Energirenoveringer dækker over mange ting. Men fælles for dem alle er, at de på den ene eller anden måde sikrer, at energiforbruget i dit hus mindskes. Her har vi listet de mest normale typer af energirenovering:

 

Isolation af tag, loft, vægge og gulv

Er dit hus mere end 25 år gammelt er sandsynligheden for, at det er godt isoleret lille. Førhen havde man nemlig ikke øje for fordelene ved grundig isolering. I dag findes der mange forskellige typer af isolering – og dertil hører adskillelige krav, der sikrer, at huset bliver så energirigtigt som muligt.

 

Udskiftning af gamle oliefyr

Opvarmes dit hus af et gammelt oliefyr kan det være på tide at udskifte det. Regeringen har et mål om, at oliefyret som opvarmningsform skal være helt udfaset inden 2030. Derfor er der store tilskud og skattefradrag at hente, hvis du udskifter dit gamle oliefyr med f.eks. en varmepumpe.

 

Udskiftning af vinduer og døre

Rigtig meget varme går til spilde fra ruder og døre af ældre dato. Derfor vil der være en god gevinst at hente, ved at udskifte dem med nogle nyere og mere miljørigtige 3. lags energiruder.

Fordele ved energirenovering

Der er mange fordele at hente ved at energirenovere boligen – både for dig og miljøet. Vi kan eksempelvis nævne:

  • Mindre energiregning
  • Bedre komfort
  • Miljøvenligt hus med mindre CO2-udslip
  • Bedre energimærke
  • Højere husværdi

 

Alt sammen er noget, der sikrer dig mere værdi – både konkret økonomisk værdi og miljømæssig værdi.

 

Husk håndværkerfradraget eller energitilskuddet

Når du energirenoverer skal du huske, at du kan søge enten håndværkerfradrag eller energitilskud hos staten. Staten honorerer nemlig, at du vælger at opgradere din bolig, så du sparer på energien, udleder mindre CO2 og dermed passer på miljøet.

Som regel er der mest økonomisk at spare ved at søge energitilskud, men det kan være en svær og uoverskuelig proces at søge. Du skal være opmærksom på, at energitilskuddet skal søges før selve renoveringen startes. Med os som samarbejdspartner kan vi minde dig om energitilskuddet og vejlede dig til, hvordan du ansøger i forbindelse med din energirenovering.

Går du med tanker om en energirenovering og vil du gerne vide, hvad mulighederne er? Så kontakt os for en uforpligtende snak, hvor vi kommer med vores bud på optimal energirenovering af dit hus.